’Badehotellet’-stjerne dybt berørt

Rosalinde Mynster og broren Jasper J. Spanning vandt en 'Robert' for personlig dokumentar om deres afdøde far

Offentliggjort Sidst opdateret

Rosalinde Mynster og hendes bror, filmfotografen Jasper J. Spanning, modtog lørdag aften en 'Robert'-statuette for deres dybt personlige dokumentar, 'Vores fars sol'.

Rørt til tårer 

- Vi havde det rigtigt svært, da han blev syg og døde. Vi filmede, og græd i klipperummet, så på den måde har det været meget terapeutisk, lød det fra den 34-årige 'Badehotellet'-stjerne til Kendte.dk efter prisuddelingen.

Søskendeparret blev hædret i kategorien ’Årets kortfilm: Dokumentar’, og den skildrer deres fælles rejse gennem sorg og kærlighed.

Dør i en alder af 68 

I filmen følger de over en årrække deres far, skuespilleren Søren Spanning, mens han er syg og til sidst dør i en alder af 68 år i 2020.

Symbol på kærlighed

- Det er en film, der har været længe undervejs, og som betyder rigtigt meget. Den er blevet et symbol på kærligheden både mellem os og vores far, fortalte Rosalinde og Jasper samstemmende.

Se det i øjnene

Rosalinde Mynster er stolt over Robertprisen.

At lave dokumentaren var ikke blot kunstnerisk udfordrende, men også en følelsesmæssig rejse.

- Se det i øjnene, være sammen om det, og blive ved. Det var, hvad vi gjorde. Så vi har måske forkortet sorgen med et par år. Til sidst kunne vi også se det som et kunstværk, og ikke kun en sorg, forklarede de.

Powered by Labrador CMS