Bakker op om Black Lives Matter
Hamrer pæl igennem antydninger om racisme i det britiske kongehus
Dronning Elizabeth og alle øvrige i den britiske kongefamilier bakker op om 'Black Lives Matter' bevægelsen.
Det fortæller en fremtrædende repræsentant for kongehuset ifølge Hello Magazine til Channel 4.
Drøfter ofte race-spørgsmål
Det er Sir Ken Olisa, der var den første sorte til at blive udnævnt til såkaldt 'Lord-Lieutenant' for London - eller majestætens repræsentant i byen.
Han fortæller, at han ofte drøfter 'race-spørgsmål' med familien.
Adspurgt om kongefamilien støtter Black Lives Matters' bevægelsen, kommer svaret prompte.
- Svaret er let. Ja de gør. Det er et varmt samtaleemne. , siger han.
Ligger familien stærkt på sinde
Han gør det samtidig klart, at det ligger familien stærkt på sinde at få elimineret eventuelle race-barrierer.
Udtalelsen står stærkt i kontrast til, at Harry og Meghan i deres marts-interview med Oprah Winfrey fortalte, at der i familien havde været bekymringer omkring deres søns farve, før han blev født.
Dronningen meddelte efterfølgende, at påstanden ville blive behandlet internt men også, at opfattelsen af ting jo kan variere.