Annonse
Eks-drabschef: Sådan fælder vi morderne
I dag kan DNA afsløre gerningsmandens hår-, hud- og øjenfarve - og hvilket kontinent forfædrene stammer fra, fortæller tidligere vicepolitiinspektør Bent Thuesen
Politiets muligheder for at samle spor og beviser i efterforskningerne har udviklet sig enormt i de sidste 30 år, hvor det tidligere var fingeraftryk og afhøringer, der var afgørende for at gerningsmanden kunne dømmes.
Nu giver den teknologiske udvikling politiet en række muligheder for at sikre fældende beviser.
Da jeg som ung, nybagt kriminalassistent var med til at efterforske i drabssager, var efterforskningsmulighederne begrænset. Det kæmpe puslespil, det er at opklare og samle beviserne i en drabssag, manglede ofte de helt afgørende brikker.
Annonse
Vi søgte efter fingeraftryk, og en masse mennesker blev afhørt.
Gerningsmænd gik måske fri
Det var ikke altid tilstrækkeligt til at bevise, hvem der var gerningsmand. Hvis vi fandt frem til, hvem der havde begået drabet, så var der måske ikke beviser nok til, at han også blev dømt for drab.
Annonse
Vidneudsagn er altid særdeles vigtige. Men det kan være svært for det enkelte vidne – efter en tid – at skelne mellem, hvad de reelt har set, og hvad de mener at have oplevet.
Dengang var der ingen DNA-spor, der kunne knytte gerningsmanden til offeret. Der var ingen telefonoplysninger og kameraovervågning, der kunne tegne et billede af gerningsmandens færden.
Gennem mine mange år som efterforsker og leder i politiet har jeg været med på rejsen og oplevet, hvorledes politiets efterforskningsmuligheder har udviklet sig og givet nye muligheder.
DNA er helt fantastisk
Ny teknologi, nye kriminalitetsformer og en ny generation af kriminelle kræver, at politiet hele tiden udvikler nye efterforskningsmetoder.
Det gælder DNA, teleoplysninger, kreditkort og mange andre steder, hvor vi alle afsætter et elektronisk spor. For ikke at tale om udbredelsen af kameraovervågning både i det private og i det offentlige rum.
DNA-analyserne bliver hele tiden forfinet og retsgenetikere kan ud fra mindre og mindre mikroskopiske rester af spyt, sved og hudrester lave en DNA-profil. Den kan efterfølgende bruges til at identificere den mistænkte og koble ham til gerningsstedet.
En DNA-profil, der knytter den mistænkte til gerningsstedet, er selvfølgelig en joker, når den mistænkte skal afhøres.
Gamle drabssager er for længst fundet frem fra skufferne. Der er i flere effekter fra disse sager fundet DNA, der peger på en gerningsmand. Mange gamle sager er opklaret på den baggrund. De sager, der ikke er opklaret, skyldes, at politiet ikke kan finde et match, der passer til en DNA-profil i politiets register.
I 1971 blev der begået et drab på en 16-årig pige i Marbæk Plantage ved Esbjerg. Der blev iværksat en massiv efterforskning med afhøringer af mere en 1200 mennesker. Det lykkedes dog ikke på trods af den intense efterforskning at finde gerningsmanden.
Blandt sagens effekter var offerets trusser gemt. De blev undersøgt for DNA i 2006. Ud fra sædrester fra trusserne lykkedes det at finde en DNA-profil på gerningsmanden. Desværre har politiet ikke denne DNA-profil i registret.
Sagen er ikke henlagt, og måske en dag står politiet med en DNA profil, der passer til sædresterne fra 1971 .Gerningsmanden vil blive indhentet af sin fortid som drabsmand for 50 år siden.
Teknikerne skal være grundige
Når det gælder selve gerningsstedet for et drab, så er det helt afgørende, at politiets teknikere udviser meget stor grundighed og særlig opmærksomhed på spormuligheder. Ofte ved teknikerne indledningsvis ikke, hvad der skal søges efter, og hvad der kan være afgørende spor.
Der kan være et hav af fingeraftryk og DNA på flaskerne i en ungkarlehybel. Et spor på en flaske kan måske senere vise sig at være afgørende for opklaringen.
Det er nu muligt i politiets sporsøgning at finde blod- og spermaspor med ultraviolet lys. Dette selv om sporene er usynlige for det blotte øje og selv om genstanden, der undersøges efterfølgende, er blev grundigt rengjort.
Jeg har blot nævnt nogle af de mange efterforskningsmuligheder, der er blevet udviklet gennem de sidste 30 år. En udvikling, der i den grad har styrket politiets muligheder.
De mange forskellige efterforskningsmuligheder er små brikker i det store puslespil, der i drabssager skal dokumentere, hvem gerningsmanden er og hans fortsæt. Var det hans hensigt at dræbe.
Puslespillet har fået mange flere små brikker end for 30 år siden. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år.
