Blev selv vraget af vælgerne

Rina Ronja Kari tog ansvar for EU-modstanden og ville nedlægge unionen, men i stedet blev det hende, som blev skrottet af vælgerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Rina Ronja Kari og Folkebevægelsen mod EU's afslutning

Rina Ronja Kari tog ansvaret for EU-modstanden i 2014, men endte med at lukke Folkebevægelsen mod EU efter et nederlag i 2019.

Efter sin politiske karriere arbejder hun nu med at fremme forståelsen af miljømærkers betydning for den grønne omstilling.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Selv om timingen var dårlig på det personlige plan, tog Rina Ronja Kari ansvaret på sig i 2014, da der manglede en til at fortsætte kampen mod EU's indtog.

I sidste ende blev hun dog den, der lukkede og slukkede festen for Folkebevægelsen mod EU.

Det var både bogstaveligt talt og i overført betydning, for valgfesten endte som en fuser i 2019, da det stod klart, at bevægelsen måtte opgive sin plads i EU-Parlamentet for første gang i 40 år.

Vraget

Rina Ronja Kari ville gøre kollegerne i parlamentet arbejdsløse, men i stedet gjorde vælgerne hende det.

Politisk led hun nederlag, men privat er hun kommet videre, og hun har igen helliget sig familien, som hun måtte nedprioritere for en stund, da hun som ung og ukendt outsider tog ansvar for EU-kampen.

Lørdag fylder hun 40 år.

Selv om timingen var dårlig på det personlige plan, tog Rina Ronja Kari ansvaret på sig i 2014, da der manglede en til at fortsætte kampen mod EU's indtog.

Politik siden teenageårene

Siden teenageårene på Nørrebro har Rina Ronja Kari været blandt de yngste i politisk sammenhæng.

Hun brokkede sig over, at hun ikke måtte stemme ved euro-afstemningen i 2000 og endte på sin fars opfordring med at skrive til folkebevægelsen, om de kunne bruge hende, selv om hun kun var 15 år. Hun har altid været tidligt ude.

Først i Folkebevægelsens Ungdom, siden som medlem af landsledelsen, talsperson og kandidat ved flere EU-parlamentsvalg. Ved valget i 2004 var hun med sine 19 år den yngste danske kandidat.

Ti år efter ville Søren Søndergaard ikke længere, Nikolaj Villumsen ville kun, hvis det er for Enhedslisten, og Christian Juhl måtte ikke for konen.

Til Bruxelles som 28-årig

Hun ville med egne ord være en "prop" for den magtoverdragelse, der sker fra Danmark til EU, og hun spåede, at Danmark ville være udmeldt i 2020.

Som 28-årig afløste hun Søren Søndergaard som medlem af EU-Parlamentet i 2014, selv om hun var glad for tilværelsen i København med sit treårige barn og en ph.d.-studerende ægtefælle.

Hendes arbejde i parlamentet gjorde hende bare større modstander af EU, men da Enhedslisten for første gang stillede op til EU-Parlamentet i 2019, var det slut med folkebevægelsen.

Ikke plads til begge

Der var ikke plads til begge, og Rina Ronja Kari stod for at lukke og slukke lyset på kontoret i Bruxelles.

I stedet fik hun et nyt job og arbejder i dag med at udbrede forståelsen af miljømærkers betydning for den grønne omstilling.

Powered by Labrador CMS