Britney i nye problemer

Drengenes far forlanger flere penge 

Offentliggjort

Alt imens Britney Spears lige nu sunder sig efter bruddet med sin mand, Sam Asghari, har hun fået endnu et 'ægteskabeligt' problem at forholde sig til.

For nu kræver en anden af hendes eks'er, Kevin Federline, som hun var gift med fra 2004 til 2007, og som hun har sønnerne Jayden James og Sean Preston med, flere børnepenge af hende.

Det skriver TMZ.

Opfylder ikke aftalen

Kilder fortæller til mediet, at det tidligere par har indgået en aftale om, at hun betaler ham 40.000 dollar - det er omtrent 278.000 kroner - om måneden, men at det er baseret på, at de hver især har børnene halvdelen af tiden. 

Og da børnene ikke har været hos Britney i årevis, finder Kevin Federline det kun rimeligt, at han modtager børnebidrag som hvis han havde den fulde forældremyndighed.

Alt imens Britney Spears ligger i skilsmisse med Sam Asghari, kræver en anden af hendes eks'er, Kevin Federline, som hun har sine to sønner med, nu flere børnepenge af hende.

Falder snart bort 

Den ældste af sønnerne, Sean Preston, er netop fyldt 18 år, og derfor falder børnepengene for ham snart bort. 

Betalingen for lillebror Jayden James, der netop er blevet 17 år, fortsætter indtil juni 2024.

Powered by Labrador CMS