Bryder de royale begravelses-traditioner

William og Kate har besluttet, at deres to ældste børn skal deltage ved deres oldemors begravelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Noget overaskende vil prins William og prinsesse Kates to ældste børn, 9-årige prins George og prinsesse Charlotte på 7 år, være blandt gæsterne, når dronning Elizabeth i dag bliver begravet. 

Det skriver flere britiske medier, som også nævner, at de to børn endda får en helt særlig rolle.

Går med i processionen

De skal nemlig gå med i processionen bag deres oldemors kiste.

Lige bag deres forældre - og foran prins Harry og hertuginde Meghan.

Forrest går kong Charles III sammen med dronningegemalinde Camilla, og de efterfølges af prinsesse Anne og hendes mand, Sir Tim Laurence.

Efter dem kommer prins Andrew, prins Edward  og grevinde Sophie.

Ganske usædvanligt

De britiske medier skriver også, at det er ganske usædvanligt, at mindre børn deltager ved en royal begravelse.

Georges og Charlotte deltog ved en mindegudstjeneste for deres oldefar, prins Philip, efter han var gået bort i april 2021, men de var ikke med til selve begravelsen.

Prinsen og prinsessen af Wales ses her med deres tre børn, prins George på 9 år, 7-årige prinsesse Charlotte og prins Louis, der er 4 år gammel.
Prinsen og prinsessen af Wales ses her med deres tre børn, prins George på 9 år, 7-årige prinsesse Charlotte og prins Louis, der er 4 år gammel.
Powered by Labrador CMS