Caroline Fleming åbner op om diagnoser

TV-baronessen vender vrangen ud i ny bog

Offentliggjort Sidst opdateret

Caroline Fleming afslører i sin nye bog 'Caroline', at hun har kæmpet med bulimi siden hun var 20 år gammel. 

Førte til indlæggelse

I bogen fortæller den 49-årige tidligere baronesse fra Valdemars Slot åbenhjertigt om sin spiseforstyrrelse, som førte til indlæggelse og behandling.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det føltes rart

- Hvis nogen havde spurgt mig dengang, hvorfor jeg begyndte at proppe mig for derefter at stikke ting i halsen, ville jeg ikke have kunnet give nogen forklaring, andet end at det føltes virkelig rart. Det fik alt det, der støjede i mit indre, til at forstumme. I dag giver det fuldkommen mening. Selvfølgelig skulle jeg få en spiseforstyrrelse. Det var helt uundgåeligt, skriver hun i bogen.

Det lider hun også af

Udover bulimi har Caroline Fleming også haft at gøre med angst, OCD og en senere ADHD-diagnose.

I bogen deler hun sine erfaringer og de udfordringer, hun har mødt gennem livet både personligt og i offentlighedens lys.

Var gift med rigmand

Caroline Fleming blev i 2001 gift med britiske Rory Fleming, som tilhører den fjerderigeste familie i England, og som også er nevø til James Bond-forfatteren Ian Fleming. Dermed mistede hun sin danske baronessetitel. Sammen fik parret to børn, Alexander William i 2004 og Josephine Margaretha Victoria i 2006).

Parret blev skilt i 2008.

Caroline Fleming har udgivet selvbiografi.
Powered by Labrador CMS