Casper Christensen: Er endelig blevet døbt
'Klovn'-skuespilleren har taget stort skridt mod Gud
Casper Christensen har for nylig gennemgået en stor livsændring, og blev lørdag døbt i en alder af 56 år i en Pinsekirke i København.
Det afsløres i SE og HØR.
Rørt Casper
- Jeg var så heldig og priviligeret at blive døbt af Michael i går, sagde en rørt Casper Christensen til de mange fremmødte i Kulturcenteret på Nørrebro i København.
Tale også på engelsk
Via tolk fik de også hans tale på engelsk, da 52 forskellige nationer var repræsenteret i salen.
I sin tale kom han ind på den spirituelle rejse fra et liv med fokus på materielle værdier og udfordringer med angst - til en ny tro på Jesus.
Terapeutisk rejse
I sin tale beskrev Casper Christensen, hvordan en terapeutisk rejse med psykedeliske stoffer førte ham til en erkendelse af livets løgne og en efterfølgende omvendelse.
Bøn i skoven
Efter en bøn i skoven følte han en markant lettelse og besluttede at dedikere sig til kristendommen, hvilket førte til hans dåb.
Han udtrykker nu åbent sin tro på Jesus og deltager i bibelgrupper, fortalte han.
