Charlotte Bircow knokler løs

Fitnessdronningen har hænderne fulde, så hun ikke har øje for bejlere

Offentliggjort

Charlotte Bircow har haft et begivenhedsrigt år, hvor hun blandt andet er vendt tilbage til Danmark efter tre et halvt år i Monaco. 

Forhold slut

I slutningen af 2024 meldte hun ud, at forholdet til Per Steffensen, 61, var slut.

Men selv om hun nu er single, er der ikke meget tid til romantik.

- Jamen, det går dejligt. Jeg har det godt, og har travlt - arbejder 70 timer om ugen, sagde den 63-årig fitnessdronning til Kendte.dk ved premieren på 'Strictly Ballroom' i Falkonersalen forleden.

Reagerer ikke

- Jeg har med masser af mennesker at gøre, og det har jeg det godt med, lød det videre.

Eventuelle bejlere har hun ikke reageret på.

- Jeg har ikke lagt mærke til noget i hvert fald, sagde hun med et smil.

Charlotte Bircow har mange jern i ilden.

Straks igang igen

Så snart Charlotte Bircow var hjemvendt, gik hun straks igang med iværksætteri, og hun har nu fået etableret 'Active by Charlotte Studio' i Charlottenlund, hvor hun tilbyder reformer-træning med nogle af landets bedste instruktører.

Effektiv træning

Målet er at skabe den mest effektive og kvalitative træning i hyggelige omgivelser, skriver hun på sin hjemmeside.

Charlotte Bircow med kæresten Per Steffensen, da alt endnu var lutter idyl
Powered by Labrador CMS