Country-stjerne pludselig død
Shane Yellowbird blev blot 42 år gammel
Den canadiske coutry-stjerne Shane Yellowbird er gået bort.
Han døde pludselig og helt uventet mandag.
Det bekræfter hans familie overfor CBC News.
Tilhørte den oprindelige befolkning
Shane Yellowbird, der tilhørte den oprindelige, canadiske Cree-befolkning, slog for alvor igennem i 2007 med hittet 'Pickup Truck'.
Samme år vandt han titlen som 'The Aboriginal Entertainer of the Year' ved Aboriginal People's Choice Music Awards samt prisen 'Rising Star of the Year' ved Canadian Country Music Awards.
Led af voldsom stammen
At Shane Yellowbird skulle nå hele vejen til country-berømmelsens tinder, lå ellers ikke lige for.
Som barn og helt ung led han voldsomt af stammen og begyndte at konsultere en talepædagog, der foreslog ham at benytte sang til at udtrykke sig klart.
Teknikken viste sig at være vellykket og førte til, at musikken blev hans metier.
Shane Yellowbird blev blot 42 år gammel.
CBC News nævner ikke nogen dødsårsag.