Dansk stjerne gifter sig på strand i Thailand

Musikeren Wafande afslører på Instagram, at han og kæresten Anna Hermanson har sagt ja til hinanden under varme himmelstrøg

Offentliggjort Sidst opdateret

Wafande gifter sig i Thailand

Musikeren Wafande har giftet sig med Anna Hermanson på en strand i Thailand.

Brylluppet blev fejret med venner og familie, efterfulgt af en fest med dans og livemusik.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Temperaturen er høj - og hjerterne brandvarme.

Wafande er blevet gift med sin kæreste, Anna Hermanson, på en strand i Thailand.

Det afslører den kendte musiker i en lang række stories - altså korte, tidsbegrænsede videoer - delt på det sociale medie Instagram.

Foran vennner og familie

Ceremonien mellem bruden i hvidt og gommen i mintgrøn foregik på engelsk foran venner og familie.

Sammen har Wafande og Anna Hermanson en søn og en datter. Og så består familien også af Wafandes datter fra et tidligere forhold og af Anna Hermansons tre børn.

Efter parret havde sagt ja til hinanden, var der bryllupsfest med dans, champagne, kage og livemusik.

Musikeren Wafande og Anna Hermanson kan nu kalde sig for mand og kone. (Arkivfoto).

Venskab udviklede sig

Tre dage inden brylluppet havde der været polterabend, som også foregik under varme himmelstrøg.

Wafande og Anna Hermanson havde været venner i mange år, da venskabet i 2021 udviklede sig til kærlighed. Parret gik kortvarigt fra hinanden, men genfandt melodien.

Juleaften 2023 friede Wafande til Anna Hermanson.

42-årige Wafande slog igennem i 2011 med hittet "Gi' mig et smil". Derudover er han kendt for sange som "Uartig", "Django (klar på noget dumt)" og "Se mig i dag".

Powered by Labrador CMS