De bager bare videre
Gamle kendinge skal dyste i sukkerfri bagværk
Lørdag den 20. november står den på semifinale i DR1's 'Den store bagedyst', og dermed nærmer afslutningen på sæson 2021 nærmer sig med hastige skridt.
Men nu er der gode nyheder til programmets mange fans.
Den store sukkerfri bagedyst
Det slutter nemlig ikke her, fremgår det af pressebilleder fra DR.
Af disse kan man nemlig se, at DR2 i umiddelbar forlængelse af finalen den 27. november sender en særudgave, 'Den store sukkerfri bagedyst', af det populære program.
Lutter kendte ansigter
Endda med fire tidligere deltagere, Anne Tirstrup, Jesper Søvndal, Jesper Hemmingsen og Iben Devantier som bagere og Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen som de strenge dommere.
Den gode nyhed bekræftes også af Anne Tirstrup i et opslag på Instagram.
"Så må jeg endelig dele denne hemmelighed med jer! Jeg er nemlig med i 'Den sukkerfri bagedyst', som kan ses på DR2 den 27. november klokken 21," skriver hun blandt andet.
Opslaget indeholder også et foto af de fire 'kombattanter' under optagelserne.
Ikke første gang
Det er i øvrigt ikke første gang, der sendes særudgaver af 'Den store bagedyst'.
Tidligere er der også blevet dystet i glutenfri bagværk, ligesom der er tradition for udgaven 'Den store jule- og nytårsbagedyst', som sendes i to afsnit mellem jul og nytår.