Den spanske kongefamilie i dyb sorg
Dronning Letizia har mistet sin elskede farmor
Dronning Letizia af Spanien har mistet et af de mennesker, der har betydet mest for hende gennem hele livet.
Hendes elskede farmor, Menchu Alvarez de Valle, døde tirsdag den 27. juli i en alder af 93 år.
Det skriver blandt andet Royal Central.
Fulgte i farmors fodspor
Letizia havde et utrolig nært forhold til farmoderen og trådte også i hendes fodspor, da hun valgte at uddanne sig til journalist.
Menchu Alvarez de Valle blev født i 1928 i Santander, men flyttede til Oviedo i Asturien i en ung alder.
Kendt stemme på radioen
Det var der hun begyndte sin karriere inden for journalistik, der gjorde hende til en af de mest kendte stemmer i spansk radio, inden hun gik på pension i 1990.
Over et årti senere oplevede hun så sit barnebarn gifte sig med den daværende arving til den spanske trone, Felipe, ved Almudena katedralen i Madrid.
Dronning Letizia menes i øjeblikket at opholde sig i Madrid, mens hendes mand, kong Felipe VI, netop er rejst til Peru for at overvære indsættelsen af landets præsident.