Derfor græder prinsessen
Fredag blev hendes myndighedsdag fejret
Norges prinsesse blev fredag fejret med pomp og pragt - dog nogle, på grund af pandemien, måneder for sent.
Alligevel var 200 gæster, blandt dem det danske kronprinspar, dukket op i Oslo for at fejre Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag, der også i Norge kaldes for 'myndighedsdag'.
Her var der taler fra hendes forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, ligesom også kong Harald havde et par bevingede ord til fødselaren.
- På din fødselsdag i januar følte jeg styrken og trygheden i, at slægt skal følge slægters gang. Men I må nok holde mig ud lidt endnu, sagde kongen ifølge kongehuset.no blandt andet i sin tale.





Formanende ord
Mere alvorlig var prinsessens mor:
- Husk at passe på hinanden og tro på jer selv, når I skal skabe det, der bliver fremtidens Norge. Det er jeres mulighed - men også ansvar - at skabe det samfund, I ønsker jer, sagde hun.
Selv sagde fødselaren blandt andet:
- Noget af det bedste ved Norge er vores demokrati. Jeg er så heldig, jeg har fået lov til at vokse op i Norge.