Det er slut
Fire sæsoner med 'The Olsens' rækker for Irina Olsen og hendes og DJ-mand Faustix
Der kommer ikke en sæson fem af Discovery+ reality-programmet 'The Olsens', hvor man følger influencer Irina Olsen og hendes mand, DJ Morten 'Faustix' Olsen.
Det meddeler parret selv i et opslag på Instagram.
Stopper på toppen
Programmet havde premiere i 2020, men nu er det altså slut.
- Vi er nu blevet enige med produktionen om, at ‘The Olsens’ stopper på toppen, og vi ser ind i andre projekter, skriver parret blandt andet.
De benytter også lejligheden til at takke de seere, der har fulgt serien.
- Det blev rørstrømsk til tider og kameraerne kørte også i de timer, hvor overskuddet var på sit laveste. Vi vil gerne sige tak for, at folk har været så positive og har sendt så meget god energi vores vej. Det har betydet alverden for os, fortsætter de i opslaget.
Parret nævner dog også, at de ikke vil udelukke, at de en dag laver et comeback.