Død af leverkræft

Den højtprofilerede Vietnam-krigsfotograf Tim Page blev 78 år gammel

Udgivet Opdateret

Den britiskfødte fotograf Tim Page, der blev kendt for sin dækning af Vietnamkrigen er gået bort.

Han døde onsdag i sit hjem i New South Wales, Australien, som følge af leverkræft.

Det bekræfter han partner og samlever Marianne Harris overfor New York Times.

Såret hele fire gange

Tim Page begyndte sin dækning af Vietnamkrigen som blot 20-årig i 1965, og hans fotos blev publiceret i medier over hele kloden.

Han 'legede' ofte med døden i sine bestræbelser på at komme helt tæt på krigshandlingerne og blev såret ikke mindre end fire gange.

En gang så alvorligt af en granatsplint, at lægerne måtte fjerne noget af hans hjerne.

Men det afholdt ham ikke fra at vende tilbage til sit job og krigen efter lang tids rehabilitering.

Ingen kommer ud helt intakt

Tim Page åbnede i 2010 i et interview i New York Times op om, hvordan dækningen af Vietnamkrigen havde påvirket hans liv.

- Jeg tror ikke, at nogen, der oplever noget som krig, kommer ud på den anden side helt intakt, sagde han blandt andet ved den lejlighed.

Tim Page blev 78 år gammel. 

Den højtprofilerede, britiskefødte fotograf Tim Page er død. Han blev 78 år.
Den højtprofilerede, britiskefødte fotograf Tim Page er død. Han blev 78 år.
Powered by Labrador CMS