Død efter nyresvigt

Susan Jacks blev 73 år gammel

Udgivet Opdateret

Den canadiske stjerne, sanger og singer-songwriter Susan Jacks er gået bort.

Hun døde mandag på et hospital i sit hjemland, hvor hun ventede på en nyretransplantation.

Det skriver blandt andet CBC News.

Slog igennem med Poppy Family

Susan Jacks slog for alvor igennem som forsanger i bandet 'Poppy Family' i 1969 med mega-hittet 'Which Way You Goin' Billy'.

Et nummer der blev fulgt op med adskillige andre hits. 

Blandt andet 'Where Evil Grows', hvor hendes daværende mand, stjernen Terry Jacks, som mange vil huske for nummeret 'Seasons in the Sun', i øvrigt var med.

Nyretransplanteret i 2010

Susan Jacks' nyreproblemer var langt fra nye.

Tilbage i 2010 donerede hendes bror, Bill, en ny nyre til hende, og det var således transplantation nummer to hun ventede på, da kroppen gav op. 

Den nu afdøde, canadiske stjerne Susan Jacks
Den nu afdøde, canadiske stjerne Susan Jacks

Susan Jacks efterlader sig en søn, fem brødre, en søster og to halvbrødre.

Powered by Labrador CMS