Donald Trump frygter ikke Oprah Winfrey i en duel om præsidentposten

- Jeg kender hende rigtig godt, men hun kan ikke vinde, siger Trump om tv-stjerne, der er blevet varmt bud som Demokraternes kommende præsidentkandidat. Der er valg til november i 2020.

Offentliggjort Sidst opdateret

– Jeg kan lide Oprah, siger præsident Donald Trump, og tilføjer, at han kan slå hende, hvis hun stiller op som demokratisk præsidentkandidat.

Donald Trump frygter ikke Oprah.

Men han tror ikke på, at tv-værten og milliardær Oprah Winfrey vil stille op, fortæller han journalister under et møde i Det Hvide Hus med politikere fra Kongressen.

Kender hende rigtig godt

– Jeg kender hende rigtig godt, siger han.

Det er Oprahs passionerede tale under uddelingen af filmpriser ved Golden Globe søndag, som har udløst intense spekulationer om, at hun vil gå efter præsidentposten ved valget i 2020.

Nogle demokrater, der stadig lider under Hillary Clintons chokerende nederlag til Trump i 2016, er brændt varm på idéen.

Tvivler på at hun stiller op

Men der er ikke meget, som lige nu tyder på, at den 63-årige tv-stjerne ønsker jobbet.

– Jeg tror ikke på dette tidspunkt, at hun rent faktisk overvejer det, siger veninden Gayle King, der også er en kendt tv-personlighed.

– Jeg ved også efter i så mange år at have fulgt Oprahs show, at man altid har retten til at ændre mening, siger hun.

Powered by Labrador CMS