Efter 23 år: Spice Girl endelig gift
Efter ti års forlovelse og 23 års parforhold skete det endelig. Emma Bunton er nemlig blevet gift med kæresten Jade Jones
Vi har lært Emma Bunton at kende Baby Spice, men fremover må vi hellere kalde hende Mrs. Jones.
Det er i hvert fald sådan, at hun selv omtaler sig på Instagram.
I 23 år har Emma Bunton og Jade Jones været et par, men efter ti års forlovelse så blev det endelige tid til, at parret til et hemmeligt bryllup endelig kunne kalde sig mand og kone.
Den 45-årige sangerinde har fået mere end 249.000 reaktioner på Instagram - og sangerinden erkender da også selv, at det har været længe undervejs, men at det ikke gør det store.
- 23 år for at være helt præcis, men vi havde den helt perfekte dag. Vi kunne ikke tage øjnene fra hinanden, det var meget romantisk, forklarer den nu 45-årige Spice Girl-stjerne i radioprogrammet "Heart radio show".
Det skriver The Sun.
En privat omgang
Selvom man har været en kæmpe verdensstjerne med millioner af solgte albums, så behøver ikke alt at være fuldkommen overdådigt.
Emma Bunton ønskede nemlig, at det skulle være et lille intimt bryllup.
Faktisk var brylluppet ifølge The Sun kun bestående af det glade par, Jades mor, Emmas mor og parrets deres to børn Beau og Tate, samt to venner.
Parret har holdt brylluppet så hemmeligt, at selv de gamle Spice Girls-veninder måtte sende en lille hilsen på bagkant.