Efter stor afsløring: Blev hun presset?
En avis skulle angiveligt have givet skuespillerinden Rebel Wilson en frist på to dage
En australsk avis beskyldes for at have presset skuespillerinden Rebel Wilson til at indrømme, at hun er i et forhold med en kvinde.
Det skriver BBC.
Fredag afslørede Rebel Wilson sin kvindelige kæreste, Ramona Agruma, på Instagram.
I teksten til billedet, hvor Wilson sidder sammen med sin udkårne, skrev skuespillerinden, at hun havde troet, at hun var på jagt efter en Disney-prins. Men nu har hun fundet en Disney-prinsesse i stedet.
Avisen Sydney Morning Herald skulle angiveligt have kendt til forholdet, konfronteret skuespillerinden med oplysningerne torsdag og givet hende en frist på to dage til at kommentere oplysningerne.
Udsat for massiv kritik
Sydney Morning Herald fået massiv kritik fra LGBTQ-miljøet på sociale medier.
Avisen nægter dog at have udsat Rebel Wilson for et sådant pres.
- Alt, vi gjorde, var at stille nogle spørgsmål, lyder det fra avisens redaktør, Bevan Shields.
Det er væltet ind med lykønskninger til Rebel Wilson efter afsløringen af forholdet.