Eks'en afslører anden side af Sidney

Sidney Lees eks-kæreste var i chok, da hun fik nyheden om hans død

Udgivet Opdateret

Sidney Lee er død - 43 år gammel.

Nu fortæller Mary-Ann Holm om livet med - og sorgen efter - realitystjernens død

Hun fortæller til Ekstra Bladet, et Sidney Lees død er kommet som et chok. Også på trods af viden om hans hårde livsstil

- Det var et kæmpe chok for mig. Jeg havde regnet med, at han ville blive noget ældre, og at han måske ville begynde at leve sundere. Men jeg vidste, da telefonen ringede (fra Sidneys nummer, red.), at han enten ringede for at blive gode venner igen, eller også var han død, og det var så desværre det sidste, siger Mary-Ann Holm til bladet. 

Mary-Ann Holm og Sidney Lee ved Reality Awards i 2019
Mary-Ann Holm og Sidney Lee ved Reality Awards i 2019

Spillede dum

Hun fortæller videre, at Sidney Lee var to personer: Én på skærmen, en anden sammen med hende. 

Ifølge Mary-Ann spillede han ligefrem dum, når der var kamera på. 

De to var kærester i over fire år - de gik ifølge Ekstra Bladet fra hinanden i 2020. 

Politiet var til stede

Det er kommet frem, at Københavns Politi var til stede, da Sidney Lee døde.

Under hvilke omstændigheder vides ikke.

Sikkert er det dog, at sagen nu er overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndigheder, der efterforsker sådanne sager. 

Sidney Lee fotograferet i 2021
Sidney Lee fotograferet i 2021

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) modtog den 16. maj 2022 kl. 10.08 underretning fra Københavns Politi om en episode kort forinden, hvor en 43-årig mand afgik ved døden, mens politiet var til stede. De pårørende er underrettet.

Politiklagemyndigheden har på den baggrund iværksat en nærmere undersøgelse af episoden i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse iværksætter Politiklagemyndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. 

Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndigheden en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Kilde: DUP
Powered by Labrador CMS