FCK-rigmand tager flugten
'Parken'-storaktionæren Lars Seier Christensen nægter at svare på spørgsmål efter kontroversiel udmelding
Det var en fåmælt Lars Seier Christensen, der her til aften ankom til Parken for at overvære FCKs opgør mod Chelsea i Conference League.
Vi skal spille
- Jeg har ingen kommentarer – vi skal spille fodbold, lød det kort fra 'Parken'-storaktionæren.
Dybt tåbeligt
For kort tid siden langede han hårdt ud efter den ukrainske præsident og beskrev hans optræden som "dybt inkompetent, dybt uforskammet og dybt tåbeligt" under mødet med Donald Trump i Det Hvide Hus i Washington.
Udtalelserne har udløst massive reaktioner fra kritikere.
Don Ø råbte tilbage
Blandt dem er tidligere FCK-boss Flemming Østergaard.
- Hvis Lars og hans følgere ikke kan se, at Trump er en selvoptaget, magtliderlig, løgnagtig, hævngerrig og opportunistisk person med en retorik, der hører hjemme langt fra en anstændig politisk debat, så må jeg bare sige farvel, lød hans kommentar til Seiers udmelding.

Flemming Østergaard var også til stede i Parken, men havde ingen yderligere kommentarer.
FCK tabte i øvrigt kampen 2-1.
