Fulgte dramaet fra hospitalssengen
Folketingsmedlem Astrid Carøe blev akut indlagt i graviditeten under valget til EU-Parlamentet
Hun nåede knap nok at deltage i valgkampen op til valget til EU-Parlamentet 9. juni.
Det plejer SF'eren Astrid Carøe, der har siddet i Folketinget siden 2019, ellers altid at gøre. Men sådan var det ikke i år.
Den i dag 30-årige Astrid Carøe fødte nemlig sin søn, Sylvester 23. maj. Han kom til verden to en halv måned for tidligt.
Derfor måtte Astrid Carøe se med fra hospitalssengen, da SF endte med at blive det største parti i forbindelse med valget.
Flest personlige stemmer
Astrid Carøe fik på hospitalet dog brevstemt på partiets spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, som endte med at få flest personlige stemmer blandt samtlige kandidater til EU-valget.
- Det var fantastisk, selv om jeg næsten ikke nåede at lave noget valgkamp, siger Astrid Carøe, der har orlov fra Folketinget, efter at hun er blevet mor.
Datter er miljønørder
Begge hendes forældre er agronomer, men det var ikke den vej, Astrid Carøe selv valgte at gå.
- Jeg er optaget af klima og miljø, og det kommer nok fra mine forældre. De er jo især miljønørder. Men naturvidenskab var ikke lige mig, og har aldrig været det, siger Astrid Carøe.
Da hun blev 16 år, gik det op for hende, at man godt kunne være engageret i politik, selv om man var for ung til at stemme selv. Så hun meldte sig ind i SFU, SF's ungdomsparti.
- Jeg var drevet af uddannelsespolitik. For mig var det frustrerende at se på, hvordan Anders Fogh Rasmussen (tidligere statsminister for Venstre, red.) skar på uddannelsesområdet, lyder det fra Astrid Carøe.
Fik en valgkreds
I SFU-regi arbejdede hun blandt andet for, at flere kvinder - og flere unge i det hele taget - skulle stille op til eksempelvis Folketinget.
I 2018 blev Slagelse-kredsen pludselig fri, og så slog Astrid Carøe, der er opvokset i Sorø, til og fik en valgkreds.
Året efter var hun folketingsmedlem.
Hun er blandt andet stolt over at have været med til at lave samtykkeloven i den seneste valgperiode.
- En kæmpestor kulturændring og et kæmpe skridt for ligestillingen, siger Astrid Carøe om samtykkeloven, der trådte i kraft 1. januar 2021.