May Lifschitz udskyder bryllup
Der er kommet noget i vejen
Den 29-årige 'Vild med dans'-stjerne May Lifschitz har valgt at udskyde sit planlagte bryllup med kæresten Jens Lund, som ellers skulle have fundet sted i sensommeren.
Mange ting i gærde
- Vi har valgt at udskyde brylluppet, fordi der er for mange ting i gang. Jeg skal til Argentina snart og indspille en dokumentar, så der er for mange ting i gærde. Jeg vil gerne have lidt ro på først, fortalte den 29-årige skuespiller til kendte.dk ved premieren tirsdag på 'Sauna' i Empire.

Sat på standby
Brylluppet er udsat på ubestemt tid, selv om nogle ting allerede er på plads – blandt andet kjolen.
- Brudekjolen er sådan set på plads gennem de bekendtskaber, jeg fik lavet i skrædderafdelingen på 'Vild med dans', og det er blevet sat på standby, forklarede hun videre.
Der er gang i karrieren.
Prøver sig af
- Det går godt. Jeg har fået en ny rolle, men jeg må ikke sige så meget om det. Generelt får jeg lov til at prøve alt muligt af, udforske min personlighed og prøve karakterer af. Det er fantastisk, siger May, der lige nu forbereder sig på sin kommende tur til Sydamerika.
Mit andet hjemland
- Jeg tager til Sydamerika, og så laver vi et program om dobbeltnationaliteter. Det bliver et indblik i mit andet hjemland, forklarer hun.
Programmet kommer til august på DR.