Geggo stråler af lykke: Har bestilt nye forlovelsesringe

Føljetonen om Geggos forlovelsesring, der ikke levede op til realitystjernens forventninger, tager nu en helt ny drejning.

Nu ser det endelig ud til, at Geggo og kæresten Cengiz har fået styr på det med forlovelsesringene. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Nu har realitystjernen Geggo bestilt en ny forlovelsesring  – og dermed tegner alt til, at amorinerne igen kan få frit løb.

De ellers så brede smil efter forlovelsen først på året mellem Geggo og kæresten Cengiz stivnede nemlig hurtigt.

Den bekostelige forlovelsesring, som Geggo havde fået foræret af Cengiz, levede ikke helt op til parrets forventninger.

Slagsmål med designer

For det første begyndte stenen i Geggos ring kort efter forlovelsen ring at blive løs.

For det andet var ringene slet ikke det værd, som Cengiz havde betalt for dem.

Det blev startskuddet til et slagsmål mellem reality-parret og smykkedesigner Mai Manniche, der står bag virksomheden JewlsCph, hvor ringene blev købt.

Under en fjerdedel værd

Bryggen-parret har fået ringene vurderet hos to af hinanden uafhængige eksperter, der begge mener, at værdien er markant under det, som der er blevet betalt for ringene.

– Vi er i gang med at køre en sag mod Mai Manniche, som ejer JewlsCph, har Geggo tidligere udtalt i et afsnit af “Familien på Bryggen”.

Ringene kostede i omegnen af 80.000 kroner – men er blevet vurderet til omkring en fjerdedel af det beløb.

Der er lys forude

Men nu er der lys forude.

Geggo har således delt et billede på sine profiler på henholdsvis Instagram og Facebook.

Her viser hun billede af det, der skal blive til den nye forlovelsesring. Og man må bare tilstå, at de funkler, de nye sten.


Det står foreløbig hen i det uvisse, hvilken juveler eller designer, der står bag de nye ringe.

Intet nyt i sagen

Dermed kan hun snart få det synlige egn på forlovelsen tilbage på fingeren.

– Projekt ny forlovelsesring er sat igang, og denne gang i en kvalitet der sparker R…., skriver Geggo på sit indlæg.

Hun afslører ikke yderligere detaljer – og runder af med at understrege, at der fortsat ikke er noget nyt i den verserende sag, der lige nu ligger hos Forbrugerstyrelsen.

Det er ikke lykkedes Kendte.dk at få en kommentar fra Geggo.

Powered by Labrador CMS