Glæder sig til ny rolle

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh bliver forældre til deres første fælles barn til november

47-årige Lasse Sjørslev og 31-årige Josefine Høgh bekræftede deres forhold i februar 2019 og giftede sig ved et julebryllup den 29. december samme år.
47-årige Lasse Sjørslev og 31-årige Josefine Høgh bekræftede deres forhold i februar 2019 og giftede sig ved et julebryllup den 29. december samme år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var tilbage i starten af juli måned, "Go' aften Live"-værten Lasse Sjørslev og Josefine Høgh røbede, at de skal være forældre til deres første fælles barn til november.

Og ifølge Se og Hør er Lasse Sjørslev er ikke i tvivl. Hans Josefine bliver en fantastisk mor.

Har smugtrænet

Men hun har også haft mulighed for smugtræne lidt. Godt nok som 'mor' til teenagere.

For Lasse Sjørslev har i forvejen datteren Liva og sønnen Bertram fra et tidligere forhold.

- Jeg har da fået lidt med i bagagen, inden det går løs. Jeg vil dog tro, det er noget andet at få en lille - måske skrigeunge - end de to store siger Josefine Høgh til Se og Hør.

På billedet her, der er fra den 4. september, er det tydeligt, at den vordende førstegangsmor efterhånden 'buler' godt ud.
På billedet her, der er fra den 4. september, er det tydeligt, at den vordende førstegangsmor efterhånden 'buler' godt ud.

Større overskud

Selv mener Lasse Sjørslev, det vil gøre en forskel, at han allerede har prøvet at have små børn, og at han er blevet noget ældre siden.

- Jeg går ind til det med et større overskud og et helt andet erfaringsgrundlag, siger han og fortæller samtidig, at det at blive førstegangs-forældre jo altid er forbundet med en vis usikkerhed.

47-årige Lasse Sjørslev og 31-årige Josefine Høgh bekræftede deres forhold i februar 2019 og giftede sig ved et julebryllup den 29. december samme år.

    

Powered by Labrador CMS