Googlede intime scener med fruen
Internationale medier står nu nærmest i kø for at afsløre indhold fra prins Harrys nye bog 'Spare'
En stor del af indholdet i prins Harrys nye bog 'Spare', som udkommer tirsdag, er allerede blevet røbet i forskellige, internationale medier.
Blandt andet, at Harry i bogen skriver, at han engang blev slået i gulvet af William, at han har prøvet kokain, og at han under aktiv militærtjeneste i Afghanistan dræbte 25 personer.
Googlede intime scener
Nu afslører Page Six et afsnit fra bogen, hvor Harry fortæller om noget, han i dag betragter som en kæmpe bommert.
Nemlig, at han googlede og så intime scener med Meghan fra TV-serien 'Suits' i tiden efter, de var begyndt at date.
Havde jeg ikke behøvet
I serien spillede Meghan karakteren 'Rachel Zane', der havde et romantisk forhold til 'Mike Ross', som blev spillet af Patrick J. Adams.
- Det havde jeg ikke behøvet skriver Harry, som også joker med, at han måtte have 'elektrochokterapi' for at slippe af med de billeder, der forankrede sig i hans hjerne.
Bogen bliver herhjemme udgivet af Politikkens Forlag under titlen 'Reserven'.