Håndbold-darling afslører hemmeligt bryllup
Lærke Møller og Thomas Enevoldsen har sagt ja til hinanden - igen
De tidligere henholdsvis håndbold og fodboldstjerner Lærke Møller og Thomas Enevoldsen er blevet gift.
Det afslører hun i et opslag på Instagram, der også viser et billede af parret i fuld bryllupsskrud.
- Lørdag d. 16.7.2022 var magisk. Tusind tak til familie og venner for at gøre denne dag helt speciel, indleder Lærke Møller.
Og så fortsætter hun med en gedigen overraskelse.
- Også selvom vi tog røven på jer alle sammen, da vi faktisk blev hemmeligt gift d. 11.01.2020.
På knæ sidste år
Uanset, at de allerede var gift, afslørede Lærke Møller i juli sidste år, mens Thomas Enevoldsen stadig var aktiv og spillede i den californiske klub Orange County SC i USA, at han havde friet på stranden ved Laguna Beach syd for Los Angeles.
- Efter 10 år var det på høje tid, skrev hun dengang på Instagram i et opslag, hvor man ser ham på knæ og hende med parrets datter på armen.
