Har prinsessen mon banket i bordet?

Märtha Louises shaman-kæreste har fjernet et mildest talt besynderligt opslag fra Instagram

Prinsesse Märtha Louise ses her sammen med Durek Verrett i Oslo i maj 2019.
Prinsesse Märtha Louise ses her sammen med Durek Verrett i Oslo i maj 2019.
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Märtha Louises amerikanske kæreste, shamanen Durek Verrett, har søndag den 10. oktober fjernet et opslag fra sin Instagram-profil, som mildest talt skabte røre i de norske medier. 

Det skriver blandt andet Royal Central.

Ikke et menneske

I følge mediet forklarede Durek Verrett i opslaget, at han ikke er et menneske men en blanding mellem et reptil fra rummet og Andromedia fra den græske mytologi.

Desuden, at han også indeholder energier fra oldtids-ånder, og at han blot er et af flere af disse væsener, som er kommet her for at skabe strukturer, der hjælper mennesker til befrielse.

Ingen kommentarer

Det norske kongehus har afvist at kommentere på opslaget overfor blandt andet Dagbladet, og det samme gælder for prinsesse Märtha Louises sekretær, Carina Scheele Carlsen.

Powered by Labrador CMS