’Hvide Sande’-skuespiller i anderledes rolle

Anton Hjejle kravler i et særligt kostume

Offentliggjort Sidst opdateret

Anton Hjejle er lige nu aktuel i TV 2’s krimiserie 'Hvide Sande' og den nye film 'Sauna', men ser også frem til en helt anden type rolle.

Skoven kalder

- Jeg rykker ud i skoven i morgen. Er nemlig i fuld gang med prøverne til 'Snedronningen', der skal spilles i Ulvedalene i Dyrehaven, afslørede den 33-årige 'Hvide Sande'-skuespiller til Kendte.dk ved premieren på 'Sauna' tirsdag aften i Empire.

Anton Hjejle er klar.

Nerverne melder sig

- Det bliver rigtigt spændende, og nerverne melder sig, når jeg tænker på, at vi skal spille for 3.500 gæster hver aften. Det er alligevel en sjat, sagde han.

I rolle som rensdyr

Anton Hjejle skal spille rensdyr i den store friluftsforestilling, og det kræver både fysik og fantasi.

- Det bliver fantastisk, så vi må se, hvordan det bliver at gå rundt derude i rensdyrkostume omgivet af kronvildt. Det må være noget med at brøle stille og roligt, så jeg ikke vækker dyrene, mente han.

Powered by Labrador CMS