I fare for at miste OL-medalje

Det britiske herrehold i 4x100 meter stafet ved OL i Tokyo er i fare for at få frataget deres olympiske sølvmedalje på grund af doping

Chijindu Ujah, der var med på det britiske 4x100 meter stafethold, der vandt sølv ved OL i Tokyo er blevet suspenderet for doping. Nu står briterne til at miste deres medalje.
Chijindu Ujah, der var med på det britiske 4x100 meter stafethold, der vandt sølv ved OL i Tokyo er blevet suspenderet for doping. Nu står briterne til at miste deres medalje.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske sprinter Chijindu Ujah, der var med til at vinde OL-sølv på 4 x 100 meter i Tokyo, er blevet suspenderet fra alt sport på grund af doping.

Det skriver blandt andet The Guardian.

To forbudte stoffer

Ifølge mediet kom meddelelsen via Athletic Integrity Unit torsdag aften.

Af meddelelsen fremgår det, at der i prøver fra Chijindu Ujah, der er taget under OL, er fundet spor af de forbudte stoffer Ostarine og S-23.

Det er præstationsfremmende stoffer, der kan sammenlignes med anabole steroider. 

Yderligere tests

Prøverne skal nu igennem yderligere tests og kommer disse og ud med samme resultat, står briterne til at miste deres sølvmedalje.

De øvrige på det britiske hold var Zharnel Hughes, Richard Kilty og Nethaneel Mitchell-Blake.

Powered by Labrador CMS