I lykkelige omstændigheder

Tennisstjernen Maria Sharapova kan snart føje ny titel til CV'et

Offentliggjort Sidst opdateret

For nylig fejrede den tidligere russiske tennisstjerne Maria Sharapova sin 35 års fødselsdag. 

Og det var i ganske lykkelige omstændigheder. 

I samme ombæring kunne Maria Sharapova nemlig fortælle verden, at hun er gravid. 

Det skriver russeren i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun har over fire millioner følgere. 

'Værdifuld begyndelse!!! 🤍👼🏻 At spise fødselsdagskage for to har altid været min specialitet☺️🐣🎂,' skriver tennisstjernen i opslaget. 

Maria Sharapova vandt store titler i løbet af sin tenniskarriere.
Maria Sharapova vandt store titler i løbet af sin tenniskarriere.

I forvejen forlovet

I slutningen af 2020 kunne Maria Sharapova og kæresten, Alexander Gilkes, afsløre, at de var blevet forlovede. 

Det skete efter næsten tre år som kærester, mens 35-årige russiske stjerne kort tid efter forlovelsen lagde ketsjeren på hylden og sagde stop fra tennis. 

Maria Sharapova kan dog nu glæde sig over, at der venter en titel som forældre for hende og Alexander Gilkes. 

Hun afslører dog ikke, hvor langt hun er i sin graviditet eller, hvilket køn barnet har. 

Maria Sharapova var med i verdenstoppen i tennis i mange år, siden hun blev professionel i 2001. 

Hun er noteret for fem 'Grand Slam-titler' heriblandt den prestigefyldte Wimbledon-turnering, som hun vandt i 2004.

Powered by Labrador CMS