Ibi med vigtigt budskab til dig

Tv-værten Ibi Støving stiller sig gerne forrest i den gode sags tjeneste. Det har hun lært hjemmefra

- Der er rigtig mange, der ikke har en stemme. Så hvis man har en, synes jeg, man skal bruge den, mener Ibi Støving.
- Der er rigtig mange, der ikke har en stemme. Så hvis man har en, synes jeg, man skal bruge den, mener Ibi Støving.
Offentliggjort Sidst opdateret

I sjette klasse demonstrerede Ibi Støving og hendes veninde mod, at lærerne røg på skolen, og senere stod de unge piger med skilte ude foran og opfordrede til, at der skulle være flere bøger at vælge imellem på biblioteket.

Ibi Støving har altid turdet træde i karakter i den gode sags tjeneste, og det gør hun også som ambassadør for Røde Kors' Klub 10.

- Det er ret fedt at se, hvad en samlet flok kan gøre. Et menneske kan selvfølgelig gøre meget. Men vi rykker noget, når vi er så mange, som er med, siger den 47-årige tv-vært.

Vær noget for andre

Hvert år udpeger nødhjælpsorganisationen ti kendisser fra kultur- og erhvervslivet, som får et år til at samle penge ind.

Selv om Ibi Støving har travlt med karrieren som tv-vært og aspirerende filminstruktør og livet som mor og veninde, prioriterer hun også at være der for andre.

Brug din stemme

- Det er noget, jeg har lært, da jeg var lille. Sådan har jeg altid været. Jeg har altid været medlem af enten SOS Racisme eller Amnesty International og demonstreret for enten det ene eller det andet, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at man har en stemme her i verden. Der er rigtig mange, der ikke har en stemme. Så hvis man har en, synes jeg, man skal bruge den. At hjælpe andre er en pligt som menneske. Det er den måde, jeg er opdraget, understreger Ibi Støving.

Powered by Labrador CMS