Ilse alvorligt syg: Slut efter 9 år

Hun vil fokusere på at blive rask

Udgivet Opdateret

Ilse Jacobsen er plaget af aggressiv lymfekræft. 

Det betyder, at den tidligere løvinde i 'Løvens Hule' har været nødsaget til at træffe en svær beslutning. 

Hun har nemlig igen sat sit eksklusive kurbad KURBADET by Ilse Jacobsen i Hornbæk til salg.

Det skriver Finans.

Ude af stand til at genåbne

Ilse Jacobsen har selv delt nyheden på sin hjemmeside

"Jeg, Ilse Jacobsen, er desværre ikke i stand til at genåbne kurbadet som forventet. Derfor har jeg taget den beslutning at sætte mit kurbad til salg. Dette bunder i min aggressive kræftsygdom Lymfom, og at mit fokus er på at blive rask," skriver iværksætteren blandt andet.

Har før været til salg

Ilse Jacobsen åbnede kurbadet tilbage i 2013. Og faktisk har det tidligere været forsøgt solgt. 

Ifølge Finans var det i 2019 til salg for 32 millioner og i 2021 for 35 millioner. Denne gang er det så blevet sat til salg for langt mindre - nemlig 25 millioner.

Iværksætteren Ilse Jacobsen er plaget af en aggressiv kræftsygdom.
Iværksætteren Ilse Jacobsen er plaget af en aggressiv kræftsygdom.
Powered by Labrador CMS