Annonce
-Jeg har lært at få meget ud af lidt
Dogmebølgen har givet Lone Scherfig en erfaring, der gør, at hun kan gøre Illum til et stormagasin i New York.
Annonce
Når Lone Scherfigs nye film, “The Kindness of Strangers”, i denne uge får premiere, er det som én af de første danske spillefilm i biografen efter en lang nedlukning.
Da instruktøren for omtrent seks år siden begyndte at brygge på idéen til “The Kindness of Strangers”, kunne hun ikke i sin vildeste fantasi have forestillet sig det scenarie, der har udspillet sig i verden de seneste par måneder, hvor coronapandemien har hærget.
Artiklen fortsætter under videoen
Annonce
Derfor er det også ganske påfaldende, at den faktisk lander helt perfekt.
– Det er en film, der taler ind i meget af det, der er sket med os de sidste måneder. Den har fokus på, at fremmede nogle gange vil hinanden det godt, og at når vi er i nød, kan vi række ud til hinanden.
– Jeg ville jo ønske, at verden var, som den er i filmen. Og måske har den været det lidt mere de seneste måneder. Måske er folk simpelthen blevet lidt bedre mennesker, siger hun.
Efter dansk standard er det et ganske højt budget, der været sat af til at lave “The Kindness of Strangers”.
Mellem 70 og 80 millioner kroner har det kostet at få filmen, der handler om en gruppe ensomme eksistenser i New York, der bliver hinandens nærmeste, i kassen.
Men selv om filmen skal forestille at udspille sig i den amerikanske storby, og rollelisten mestendels er besat af internationale navne, så er en stor del af den optaget i Canada og herhjemme i Danmark.
Ellers ville det økonomisk nemlig slet ikke kunnet have ladet sig gøre. 70-80 millioner rækker ikke langt i USA, hvor setuppet omkring en filmproduktion er langt større end her i landet.
– Jeg ville hellere have lavet filmen i New York. Det ville have været meget nemmere, men også meget dyrere, siger Lone Scherfig.
– Vi optog nogle ret enkle scener i New York, som alligevel krævede så meget mandskab, at man havde en bilpark, der ville fylde, hvad der svarer til arealet mellem Nørregade til Ørstedsparken. Det er bare en kæmpe industri, forklarer hun.
Har lært ekstremt meget
Men instruktøren, der i sin tid var en del af den danske dogmebølge og i år 2000 fik stor succes med filmen “Italiensk for begyndere”, har lært ekstremt meget af at lave film på den måde i Danmark.
Det er i den grad kommet hende til gavn nu. Hun har nemlig med egne ord lært at få meget ud af lidt.
– Man er nødt til at vende det til en gave. Okay, vi kan ikke få et kæmpe stormagasin på Manhattan, men så kan vi få den fantastiske rulletrappe, de har i Illum, siger hun og fortsætter.
– Vi kan ikke få en kæmpe balsal i New York, men vi kan få en sal på Det Kongelige Teater, som jeg elsker, og hvor jeg i øvrigt selv fejrede min 50-års fødselsdag. Det ligger nok i min dogmetræning at få vendt forhindringer til forcer, forklarer hun.
En film om mennesker
Manuskriptet til “The Kindness of Strangers” har Lone Scherfig arbejdet på længe. Selv om hun undervejs har haft andre projekter, har hun gået til og fra det i seks år.
Hun kalder det en film om mennesker, der ikke har nogen, men som finder hinanden.
– Måske finder jeg i mit arbejde på nogle personer, som jeg kan drage omsorg for og dele glæden ved. Måske er de mine fantasilegekammerater.
– Måske er det også derfor, at filmen har et element af, at “bare verden var sådan”, forklarer hun.
Men selv om karaktererne er skabt i Lone Scherfigs fantasi, og filmens historie er nedfældet på hendes computer, så er alt ikke skrevet i sten, når hun går på optagelse.
– Jeg har ikke en fuldstændigt klar vision fra starten af, som nogle instruktører har. Der er det igen en meget mere dogmeagtig måde at arbejde på, forklarer hun.
Hun ynder for eksempel at give skuespillerne mulighed for at byde ind og sige noget andet end det, der står i manuskriptet.
– Det er noget, man ofte gør på teatret, men ikke på en filmproduktion med 100 mennesker og kørende kameraer.
– At jeg gør det, er en blanding af tillid til omverdenen, mistillid til mig selv og en erfaring, der siger mig, at der kommer noget godt ud af det, siger hun.
En international film
På rollelisten er der blandt store internationale navne som Bill Nighy og Zoe Kazan også blevet plads til et par danske – blandt andre Esben Smed som voldelig ægtemand og Nikolaj Kopernikus som russisk rigmand.
– Det er jo i nogen grad, fordi noget af filmen er optaget her i Danmark. Men det er en international film, så folk må acceptere, at der sidder nogen, de kender, og taler med russisk accent, siger Lone Scherfig og smiler.
“The Kindness of Strangers” er instruktørens tiende spillefilm. Denne gang har hun – ligesom i “Italiensk for begyndere” – både stået bag manuskript og instruktion.
Hun mærker tydeligt, at hun har fået mere erfaring i instruktørstolen, men gennem årene er der sket en rivende udvikling i faget.
– Da jeg lavede min allerførste film, “Kajs fødselsdag” (i 1990, red.), havde jeg – hvis man omregner det til nutidens kroner og ører – et større budget, end jeg nogensinde har arbejdet med siden, siger Lone Scherfig og fortsætter:
– Der var mere tid. Og så var det en enorm respekt omkring ens rolle som instruktør, hvor man bagefter tænkte, at det var fuldstændigt uansvarligt, at man fik så meget at skulle have sagt, når man var så ung, siger hun og griner.
Kæmpe arbejdsglæde
Men selv om tiden er en anden, kan hun mærke, at det stadig er forbundet med en kæmpe arbejdsglæde at lave film.
– Jeg kan virkelig godt lide det job og alle aspekter af det, siger hun og uddyber:
– Der er så mange ting, der kun sker én gang. Man står på et set og kigger ned ad gaden, og så sætter fotografen kameraet op, og når man kigger ind i det, har han lavet et billede, der er meget flottere, end det man selv stod og så.
– Når man så råber “værsgo”, og der bare er en hel verden, der sætter i gang for øjnene af en – det er bare helt fantastisk hver gang, siger hun.
Blodet pumper
Flere ting kan få hendes blod til at pumpe og hjertet til at banke lidt hårdere.
– Når 60 violiner pludselig spiller den første akkord, som man ellers kun har hørt i demoversion. Når musikken vælter ind i en. Eller kunstig sne! At møde op om morgenen, og så er der nogen, der har arbejdet hele natten og lagt den ud, siger hun, mens øjnene lyser, og fortsætter:
– Det kan være en scriptgirl – og jeg har arbejdet sammen med mange af dem – der pludselig sidder op af en i otte uger, som man bare kan mærke kan sit kram og hvor man ved, at hende kan man stole på. Hvis jeg laver en brøler, skal hun nok hviske det til mig. Jeg bliver fuldstændigt rørt af at tænke på det, siger Lone Scherfig.
Derfor er det heller ikke sidste gang, den danske instruktør har været på optagelse. Heller ikke selv om hun har rundet de 60, og gemalen Jesper Allentoft har trukket stikket og hengivet sig til pensionisttilværelsen.
– Jeg kan mærke, at jeg stadig bare VIL arbejde. Det er ekstremt lystbetonet for mig, siger hun.
“The Kindness of Strangers” har premiere den 18. juni.
