Julie Zangenberg stråler: Deler kæmpe nyhed

'Klatretøsen'-skuespilleren venter sit andet barn

Offentliggjort

Efter en hård periode med en indlæggelse for en lungeinfektion kan Julie Zangenberg nu dele en glædelig nyhed med sine følgere på det sociale medie Instagram.

Den 36-årige skuespiller og iværksætter er gravid og venter sit andet barn med gemalen Andreas Bagh.

Den bedste storebror

- Vi glæder os så meget til at møde vores lille nye menneske til oktober. Leo er allerede den bedste storebror, jubler Julie Zangenberg i opslaget.

Sammen har Julie Zangenberg og Andreas Bagh lille Leo, der kom til verden i 2021.

Julie Zangenberg mødte Andreas Bagh i 2016, efter at hun havde spist på Hotel d'Angleterres restaurant, Marchal, hvor Andreas Bagh frem til februar 2021 var køkkenchef, inden han åbnede sin egen gourmetrestaurant.

Friede i sommeren 2020

Andreas Bagh friede til Julie Zangenberg i sommeren 2020 under en tur til Bornholm.

Julie Zangenberg mødte Andreas Bagh i 2016, efter at hun havde spist på Hotel d'Angleterres restaurant, Marchal, hvor Andreas Bagh frem til februar 2021 var køkkenchef. Nu skal parret være forældre igen.

Det afslørede Julie Zangenberg på Instagram, hvor hun delte et forlovelsesfoto.

- Ja! Selvfølgelig vil jeg gifte mig med dig! Forlovet og lykkelig, jublede hun på det sociale medie.

Efter omkring tre års forlovelse blev parret gift i september 2023.

- Det var fantastisk. Den største dag i mit liv ud over Leo, sagde bruden til den fremmødte presse efter vielsen.

Debuterede som skuespiller

Julie Zangenberg var kun 11 år gammel, da hun debuterede som skuespiller.

I 2002 fik hun sit helt store gennembrud som klatretøsen i filmen af samme navn.

Producerer afslapningstøj

Siden har Julie Zangenberg medvirket i serier, satireshows og endnu flere film. De senere år har hun dog hovedsageligt arbejdet med sit firma, Cozy, der producerer afslapningstøj.

Powered by Labrador CMS