Keld fra Politijagt: Mit liv i USA

Danske Keld Hove er betjent i Santa Barbara i Californien. Han er med i serien Politijagt

Udgivet Opdateret

I 24 år har danske Keld Hove været betjent i Santa Barbara i Californien. Et arbejde, som danskerne har kunnet følge i serien Politijagt på Kanal 5.

Nu er Keld - for en kort bemærkning - tilbage i fædrelandet, hvor han bruger nogle timer til at fortælle om sit liv.

Her kommer første afsnit af historien om Keld.

Tilbage i Danmark

- Her. Det er er til dig. Det har jeg lige bagt, siger Keld Hove og rækker journalisten et brød.

Brødet vender vi tilbage til i sidste afsnit af serien om Keld.

- Hov, de var mine læger, da jeg var barn.

Keld Hove, kendt fra Kanal 5's politijagt, der følger hans arbejde i den amerikanske by Santa Barbara, er tilbage i Aarhus.

Den 57-årige betjent tilbragte de fleste af sine barne- og ungdomsår i Aarhus.

Keld Hove har været betjent i Santa Barbara i 24 år.
Keld Hove har været betjent i Santa Barbara i 24 år.

POLITIJAGT

Serien følger flere danske betjente. Tre arbejder i USA.

Thomas Hald i Philadelphia-forstaden Ubber Darby

Fie Ottosen er betjent i Loudon, Virginia.

Keld Hove i Santa Barbara.

En dansk fotograf følger dem på jobbet. Indslagene bliver klippet i Danmark.

Keld Hove er en gang årligt i fædrelandet for at blive optaget til forskellige speaks.

Betjentene får ikke ekstra penge udover lønnen som betjent.

Kilde: Kanal 5

Hurtigt hjemmefra

Allerede som 15-årig flyttede han hjemmefra og til en lejlighed i midtbyen - samtidig gik han på gymnasiet.

- Jeg fik at vide, hvis jeg ikke kunne følge reglerne derhjemme, så måtte jeg flytte.

Keld Hove havde en drøm om at komme til New Zealand. Dengang var det ekstremt svært for udlændinge at få lov at bo og arbejde i landet, men Keld havde fundet ud af, det var en smule lettere - med den rette uddannelse - at få adgang til Australien. Med den rette uddannelse.

- Jeg uddannede mig til flyveleder, fortæller Keld med en accent, der bærer umiskendeligt præg af de mange år på den anden side af Atlanten.

Keld på jobbet
Keld på jobbet

Nyt mål

Han kom dog ikke gennem nåleøjet - og måtte komme op med en ny ide til sin fremtid.

- Jeg købte Jyllands-Posten - og så en annonce, hvor en familie i USA søgte en au pair.

Som 19-årig befinder Keld sig pludselig i Long Beach, Los Angeles. Her bestod hans job i - hos en helt almindelig familie - blandt andet i at passe to børn.

- Det var det rigtige Amerika, som han udtrykker det.

Læs mere lørdag i andet afsnit af historien om Keld Hove.

KELD HOVE

Født i Danmark i 1964

Emigrerede til USA i 1983

Har arbejdet som betjent i Santa Barbara, Californien, siden 1988

Gift med Lara. Sammen har de to sønner: Kai på 26 og Cade, 21, der begge bor hjemme

Bor i selvbygget hus i Santa Barbara

Er i Danmark cirka en gang om året

Har en mor, far, lillebror og lillesøster i Danmark

Kilde: Keld Hove
Powered by Labrador CMS