Keld og Hilda smider bombe: Sidste nogensinde

Det kommende album bliver det allersidste Keld og Hilda Heick udgiver, oplyser parret selv

Når det kommende album med Keld og Hilda er ude, kommer der ikke flere fra parret
Når det kommende album med Keld og Hilda er ude, kommer der ikke flere fra parret
Udgivet Opdateret

Det nye album 'Hele vejen' bliver Keld og Hilda Heicks uigenkaldeligt sidste af slagsen.

Det oplyser Hilda Heick til Ekstra Bladet.

Meldingen kommer, da parret efterhånden har nået en alder, hvor det krævende arbejde med at komponere og producere er steget parret over hovedet ifølge Hilda Heick.

- Vi fylder begge 76 inden længe, og vi kan ikke blive ved med at skyde samme fart. Det kan ikke nytte at komme ud og optræde og ligne et alderdomshjem. Stemmerne skal også kunne holde til det. Men sagen er den, at når man kommer ud, så glemmer man alderen. Vi er friske når vi optræder, og trætte når vi kommer hjem. Men det har vi jo for os selv, siger Hilda Heick til Ekstra Bladet.

Fortsætter med at turnere

I forbindelse med corona-genåbningen sidste år slog parret dog først, at en pensionering fra turnelivet ikke er på tegnebrættet foreløbigt.

- Men måske er der en pension om et års tid eller to - måske tre, lød det dog alligevel fra Keld Heick til Ritzau.

Parrets seneste - og sidste - album kan købes i Salling Groups butikker, der blandt andre tæller Bilka og Føtex.

Powered by Labrador CMS