Kendt skuespiller sælger lejlighed: Flytter ind hos Lukas Graham

Den populære skuespiller har sat sin lejlighed til salg for knap fire millioner kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hun er kendt for sine roller i Tinkas Juleeventyr, Mercur og Badehotellet.

Nu har Neel Rønholt sat sin lejlighed på  Christianshavn til salg. For at flytte ind hos Lukas Graham.

Det oplyser Boliga Kendte.

Lejlighed midt i byens puls

Nogen foretrækker det stille liv på landet. Andre er til menneskemængder, cafeer og det så udefinerbare “byens puls”.

Hører man til den sidste gruppe, kan det være, at man skal tage et ekstra kig på skuespiller Neel Rønholts lejlighed, der netop er kommet på markedet.

Den tre-værelses lejlighed har dog ikke kun en beliggenhed midt i et af byens mest levende kvarterer – det er også en stue med fransk altan og to værelser. Ligesom der selvklart er nødvendigheder som køkken og bad på de 72 kvadratmeter.

Går det, som det plejer i København K – som Christianshavn hører under – så skal Neel Rønholt blot have sælger-titlen på i 84 dage. Det var ifølge Boliga.dk nemlig den gennemsnitlige salgstid i 1. halvår.

Mor for anden gang

Skuespillerinden, der i vinter blev mor for anden gang, behøver dog ikke bekymre sig om, hvor den næste adresse skal være. Hun, gemalen Jens Sætter-Lassen og deres to døtre skal ifølge interview med flere medier flytte i bofællesskab med Lukas Graham – og det er angiveligt blot en kort gåtur fra hendes nuværende lejlighed.

Lejligheden er udbudt til 3.795.000 kroner.

Udover sit skuespil har hun med kollegaerne Julie Ølgaard og Laura Christensen konceptet Nips, der blandt andet driver en Youtube-kanal.

Du kan se flere billeder af lejligheden HER. 

Powered by Labrador CMS