Kendte ansigter samler ind til hjemløse børn
Lise Rønne og Christian Degn skal være værter, når Danmarks Indsamling 2018 løber af stablen. Det foregår til februar, hvor 12 humanitære organisationer samler ind til verdens hjemløse børn.
Kendte ansigter samler ind til hjemløse børn.
Det bliver et sæt rutinerede tv-værter, som kommer til at stå i spidsen, når Danmarks Indsamling 2018 afholdes i februar.
Værterne for dette års store indsamling bliver nemlig Lise Rønne og Christian Degn, skriver DR i en pressemeddelelse.
Danmarks Indsamling kulminerer i 2018 med et stort indsamlingsshow i begyndelsen af februar.
Giver enorm meget mening
Her vil Danmarks 12 største humanitære organisationer og DR sammen samler ind til verdens hjemløse børn.
– Jeg har været med før, og jeg ser enormt meget mening i at være med igen. Jeg kigger tit på mine egne børn og tænker, hvor privilegerede de er at være født et sted på kloden, hvor et hjem og trygge rammer er en selvfølge, fortæller Lise Rønne i meddelelsen.
Christian Degn – der er kendt fra boligprogrammet “Hammerslag” – var heller ikke i tvivl om, at han skulle være en del af showet, da muligheden bød sig.
Indsamling for 12. gang
– Det er så vigtigt at give børnene en stemme, en håndsrækning. Børn skal ikke være deres egen forsørger, børn skal tages af, og de skal have omsorg og kærlighed, siger han.
Det er 12. gang, at Danmarks Indsamling løber af stablen, og i år ventes indsamlingen at runde en milliard kroner.
Danmarks Indsamling 2018 afholdes lørdag 3. februar.
Showet sendes på DR1 – og man kan læse mere om det her.