Klar til de to små piger

Kendisfrisøren ved nu hvornår hans tvillingedøtre - efter planen - kommer til verden

Udgivet Opdateret

Går alt efter planen, så bliver Dennis Knudsen alenefar til fire om ganske få dage.

For den amerikanske rugemor, der bærer kendisfrisørens tvillingedøtre, er nemlig sat til at føde ved kejsersnit i USA torsdag den 15. september, fortæller han til Billed Bladet.

Vil være der

Og Dennis Knudsen vil være på plads til at tage imod de to piger.

Flybilletten er købt og han rejser den 13. september.

- Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til endelig at se pigerne, siger han.

Drengene må vente lidt

Dennis Knudsens to drenge, Lucas på tre år og Noah på ét, kommer først til at møde deres to små søstre nogle dage senere end deres far.

Oprindeligt var det tanken, at de skulle med til USA, men planerne er blevet ændret, og de bliver hjemme. 

Den vordende far har i øvrigt tidligere fortalt, at tvillingerne får navnene Aura og Luna.

Går alt efter planen kan Dennis Knudsen kalde sig alenefar til fire den 15. september.
Går alt efter planen kan Dennis Knudsen kalde sig alenefar til fire den 15. september.
Powered by Labrador CMS