Landmænd skal ville ha' en kæreste

Det leder TV 2 efter til "Landmand søger kærlighed"

Offentliggjort Sidst opdateret

Måske har du undret dig lidt over deltagerne i den sæson af "Landmand søger kærlighed", der løber over skærmen i denne tid.

For er de nu også rigtige landmænd, når de ikke har halm i ørerne og komøg under gummistøvlerne.

I år er der både en vinbonde og flere fritids-landmænd med.

Men det er heller ikke altafgørende for TV 2, at deltagerne står op med hønsene og går i seng med køerne og ikke kommer uden for matriklen.

De skal søge kærligheden

- De skal først og fremmest virkelig gerne ville finde en partner. Det er absolut det vigtigste, siger Mads Volck, der er redaktør for TV 2 Underholdning, til herognu.dk.

Det er ikke vigtigt, at landmændene er det på fuld tid.

- Det skal afspejle virkeligheden, og der er flere deltidslandbrug, end der er fuldtidslandbrug, siger Mads Volck til herognu.dk.

Det er i år niende gang, TV 2 forsøger at parre landmænd og landkvinder.

Lene Beier har været vært på samtlige sæsoner.

Lene Beier har med et smil ført os behageligt igennem alle sæsoner af 'Landmand søger kærlighed'.
Lene Beier har med et smil ført os behageligt igennem alle sæsoner af "Landmand søger kærlighed".
Powered by Labrador CMS