Lungesyge Mette-Marit afbryder møde

Kronprinsessen blev tvunget til at sige farvel i utide

Offentliggjort Sidst opdateret

Norges fremtidige dronning, kronprinsesse Mette-Marit, måtte tirsdag ufrivilligt afbryde et besøg hos et Røde Kors kvindecenter i Oslo. 

Det skriver blandt andet VG

Fik pludselig bivirkninger

Kronprinsessen, der lider af den kroniske sygdom lungefibrose, fik pludselig problemer med bivirkninger af den medicin, hun må tage på grund af sin sygdom.

Det var tilbage i efteråret 2018, Mette-Marit blev diagnosticeret med sygdommen.

Hun har siden været meget åben om sin tilstand, og også gjort det klart, at den i perioder vil påvirke hendes arbejdsindsats. 

Nåede en del af programmet

Kronprinsessen, der er protektor for Norsk Røde Kors, var på besøg i centret i anledning af dets 10 års jubilæum, men nåede således kun at gennemføre en del af det fastsatte program.

VG nævner ikke noget om, hvad det var, der ramte kronprinsessen.

Kronprinsesse Mette-Marit ses her under sit besøg hos Røde Kors kvindecentret i Oslo.
Kronprinsesse Mette-Marit ses her under sit besøg hos Røde Kors kvindecentret i Oslo.

 

  

Powered by Labrador CMS