Margrethe fejres i hele rigsfællesskabet
Dannebrog vil fredag den 14. januar vaje overalt i Danmark, på Færøerne og i Grønland
Fejringen af dronning Margrethes 50-års jubilæum som regent i Danmark den 14. januar er, som Kendte.dk allerede har skrevet, blevet udsat.
Efter planen til september.
Dannebrog går til tops
Men majestætens store dag vil nu alligevel blive markeret og være aldeles synlig overalt.
Dannebrog vil nemlig ifølge justitsministeriet gå til tops i både Danmark, på Færøerne og i Grønland.
- I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum flages der fra samtlige statsbygninger og statsskibe i hele riget den 14. januar 2022, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Temaside på kongehuset.dk
På kongehuset.dk er der oprettet en temaside for Dronningens 50-års Regeringsjubilæum, hvor informationer om jubilæet løbende opdateres.
Det vil som følge af corona-situationen ikke være muligt at møde fysisk frem i Det Gule Palæ ved Amalienborg, sådan som der ellers er tradition for ved store begivenheder i kongehuset.