May Lifschitz: Derfor skiftede jeg køn
'Vild med Dans'-deltageren åbner op i podcast om modeller
Som 14-årig blev May Lifschitz fundet egnet som model, og i 2014 tog hun en skelsættende beslutning om at skifte køn.
Det fortæller modellen og skuespilleren i det seneste afsnit af podcast-serien Genstart.
Et sted midt imellem
- Det var der, jeg tog den endelige beslutning om, at jeg ikke kunne flyde et sted midt i mellem køn. Jeg blev nødt til at tage en beslutning om at være helt autentisk i den kvindelighed, som jeg følte, jeg besad, siger den 29-årige transkønnede 'Vild med Dans'-deltager.
Fra mand til kvinde
Efter at have medvirket i en banebrydende kampagne for Barneys New York med udelukkende transkønnede modeller, valgte hun at transitionere fra mand til kvinde, en beslutning der førte til, at hendes modelbureau opsagde samarbejdet med hende.
Første transkønnede
Trods modgangen i modelkarrieren har May Lifschitz ikke givet op.
Hun har sidenhen etableret sig som en succesfuld model og skuespiller, og blev i 2019 den første transkønnede kvinde, der medvirkede i en reklame for 'Victoria's Secret'.