Medina ude efter kaos

Popstjernen forlod et selskab som medejer, og nu er det endt ud i en tvangsopløsning

Offentliggjort

Medina har forladt selskabet 'James Get It ApS' i 2022, som hun var en væsentlig del af.

Firmaet havde ambitioner om at lette hverdagen og støtte miljøet med sin app, 'James Butler'.

Nu er det hele endt i kaos, tvangsopløsning, og det får samtidig kritik for dårlige arbejdsforhold.

Det skriver Ekstra Bladet.

Har kæmpet

Efter Medinas exit har selskabet kæmpet økonomisk, og er taget under konkursbehandling ved Retten i Odense.

Minimal aktivitet

Selskabet er gået konkurs efter en periode med minimal aktivitet og kaotiske forhold.

Det er endnu uklart, hvem der står bag konkursbegæringen, og selskabets fremtid er usikker.

Intentionerne hos Medina var ellers gode under opstarten af selskabet, hvor hun fungerede som levende reklamesøjle.

Det frie valg

- For mig føles det rigtigt helt ned i maven at lave en løsning, der først og fremmest giver 'power to the people' i form af det frie valg. En løsning, der giver en masse mennesker en hjælpende hånd i en travl hverdag, og samtidigt sikrer, at flere kommer i job og kan tjene lidt penge på at yde en service som James. At servicen tilmed er god for miljøet, gør den jo kun endnu mere fantastisk, udtalte hun til magasinet Elle.

Medina er trådt ud af et firma under konkursbegæring. Her med Christopher, som hun engang dannede par med.
Powered by Labrador CMS