Mille nyder sommerjobbet

Børneværten Mille Gori indtager igen Cirkus Summarum som Motor Mille denne sommer. Manegen er det sted, hvor den elskede figur for første gang dukkede frem

32-årige Mille Gori spiller figuren Motor Mille i Cirkus Summarum, der denne sommer finder vej til både København og Aarhus. Motor Mille blev skabt til det kendte cirkus, og derfor er Mille Goris bånd til Cirkus Summarum ganske særlige, fortæller hun. (Arkivfoto)

Offentliggjort Sidst opdateret

Det skulle have været hendes niende sommer i Cirkus Summarum og dermed snublende tæt på markeringen af et helt årti i cirkusmanegen.

Men sådan blev det ikke for 32-årige Mille Gori, der er kendt og elsket som den initiativrige Motor Mille, der iført kørebriller og kedeldragt går på eventyr i flere programmer på DR's Ramasjang.

Coronapandemien aflyste sidste års show. Men denne sommer er hun og de øvrige artister tilbage i Cirkus Summarum.

Har savnet det

Og hun tager gerne endnu en tur i manegen næste sommer, for ønsket om at markere sit tiårsjubilæum er meget stort.

- Det er så dejligt og bekræftende, for jeg kan mærke, hvor meget jeg har savnet teltet og at få lov til at stå derinde.

- Så jeg har sat ekstra meget pris på at vende tilbage som Motor Mille i Cirkus Summarum i år, slår Mille Gori fast.

Mille Gori har dannet par med 36-årige Thomas Buttenschøn, der er musiker og sanger, siden 2017. Selv om de begge har meget at set til denne sommer, finder de tid til hinanden, fortæller Mille Gori. Thomas Buttenschøn har to sønner fra et tidligere ægteskab. (Arkivfoto)

Vil dele glæden

Oplevelsen af at mærke savsmuldet under fødderne og forventningens glæde stige lige før forestillingens begyndelse har nemlig dybe rødder hos Mille Gori.

- Jeg er en cirkushest. Det er mit et og alt at få lov til at arbejde i et cirkustelt. Jeg gik selv som barn meget i cirkus og fik på den måde meget glæde med derfra. Og den glæde vil jeg gerne give tilbage, siger Mille Gori.

- Men altså jeg kan godt tage mig selv i at tænke: Hvad er det egentlig, jeg laver, når jeg står i teltet, og det er 45 grader indeni mit kostume? Men jeg vil til hver en tid vælge cirkus frem for noget andet.

Legede med børnene

Det er snart et årti siden, at Motor Mille blev kreeret ud fra Mille Goris fantasi.

Efter et år ved det svenske balletakademi søgte hun ind på Den Danske Scenekunstskole. Her fik hun en plads, og mens hun gik der, fik hun et opkald fra DR.

For en af folkene bag Cirkus Summarum havde set Mille Gori interagere med en flok børn bag scenen på skolen. Og det blev Mille Goris mulighed for at komme til casting hos DR.

Et tilbud, som Mille Gori ikke kunne sige nej til.

- Da fik Motor Mille lov til at vokse frem. Og for mig blev det til en start på noget, som viste sig at skulle være fantastisk, fortæller hun.

Her ses Mille Gori i selskab med den kendte DR-figur Bamse under prøverne på Cirkus Summarum. Det er et cirkus, hvor flere figurer fra Ramasjang-universet optræder, blandt andre Hr. Skæg og Onkel Reje. Cirkus Summarum spiller frem til spiller frem til den 5. august. (Arkivfoto)

Har stor plads

Og Mille Goris nye figur så dagens lys et helt særligt sted.

For modsat alle de andre karakterer i Ramasjang-universet, så er Motor Mille den eneste karakter, der havde sin figurdebut i den kendte cirkusmanege.

Mille Gori har sidenhen bragt Motor Mille ud til tv-skærmene, og også rundt om i landet har hun optrådt med sine egne shows med Motor Mille i hovedrollen.

- Så for mig har det telt og det univers, som Cirkus Summarum rummer, en meget, meget stor plads i mit hjerte, fortæller hun.

Er velkomne

Det har det også på det private parameter. For under den røde teltdug lærte hun også sin store kærlighed, musikeren Thomas Buttenschøn, at kende i sin tid.

De to har dannet par siden 2017, og i 2019 faldt han på knæ.

- Thomas kan komme ud og kender Cirkus Summarum, fordi han selv har været med. Og Thomas' to drenge er også velkomne derude, så meget de vil.

- Så det bliver jo meget et familieforetagende. Og Cirkus Summarum er en familieforestilling både foran og bagved scenen, fortæller Mille Gori.

Passer sammen

Ifølge Mille Gori er nøglen til det gode samliv med Thomas Buttenschøn - trods travlhed med cirkus og shows - at parret har weekend på samme tidspunkt.

Ramasjang-værten har fri mandag og tirsdag.

- Og det passer egentlig ret godt med Thomas, der oftest spiller koncerter weekenderne. På den måde kan vi holde fri sammen mandag og tirsdag. Det fungerer meget godt, synes jeg.

- På den måde er vi faktisk blevet rigtig gode til finde dagene og tiden til at lave små getaways, forklarer Mille Gori.

For som Mille Gori karakteriserer det, er tilværelsen "den luksuriøse udgave af en cirkusnomade."

Handler om planlægning

- Thomas og jeg er jo heldige på den måde, at vi har den samme meget store frihed i vores arbejdsliv.

- Vi er begge freelancere. Så vi kan begge overbooke vores kalendere eller holde fri, hvis vi har lyst. Vores samvær handler om god planlægning og måske også om en forståelse for, hvornår vi har travlt hver især, fortæller Mille Gori.

Efter en sommer med Cirkus Summarum i hovedfokus får Mille Gori noget andet at tænke på i efteråret. For her hun tager med Børnenes Ulandskalender til Kenya. Danida og Danmarks Radio har samarbejdet om Børnenes Ulandskalender i over 50 år. Hvert år udvikler Danida et undervisningsmateriale til skolernes yngste årgange. (Arkivfoto)

Hun håber i hvert fald på endnu en sommer under teltdugen. Men når hun ser forbi Cirkus Summarum og mod fremtiden, er der flere ting, der trækker i hende.

Ikke fået så meget plads

- Med alderen har jeg fundet ud af, at jeg elsker mange ting. En af dem er at arbejde mere bag scenen ved at instruere og koreografere. Det er en del af mig, som ikke har fået så meget plads, siger hun.

Mille Gori prøvede sidste år kræfter med at være en anden end Motor Mille på tv.

Der var hun for første gang sig selv: Mille Gori.

Her var hun nemlig holdkaptajn og coach på underholdningsprogrammet "Den vildeste danser" på TV2.

- Jeg krydser fingre for, at jeg får muligheden for at holde tiårsjubilæum i Cirkus Summarum. Det skulle jeg have haft på papiret til næste år, men så kom coronaen. Nu er det mit ottende år i år, så jeg har i hvert fald to sæsoner tilbage, som jeg håber at få lov til at lave, siger Mille Gori. (Arkivfoto)

Ny bog på vej

Imens trækker skrivelysten også i Mille Gori. Hun har blandt andet skrevet bogen "Pigerne fra Stjernedalen - og de gamle breve", der tager udgangspunkt i to piger, som går på opdagelse.

- Jeg håber også på at lave mere fjernsyn. Men omvendt er jeg også i gang med at skrive min femte bog, min anden roman, og den del af min karriere håber jeg at kunne udvikle mere, siger hun.

Cirkus Summarum spiller frem til den 5. august.

Powered by Labrador CMS