Morten og Frederik: Holder på en hemmelighed

Parret har en plan med tvillingernes navnetræk

Offentliggjort

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun ser frem til efteråret, hvor de bliver fædre til tvillingepiger.

Pigerne kommer til verden ved hjælp af graviditetsværten Nanna, som parret er meget taknemmelige for.

Forberedelserne er i fuld gang

Den tidligere 'Vild med Dans'-deltager og tidligere bagedystdeltager, der blev gift sidste år, er allerede godt i gang med at gøre klar til pigernes ankomst.

De har både tøj og børneværelse på plads, men en stor beslutning er også blevet taget: nemlig pigernes navne.

- Vi er faktisk blevet enige om, hvilke navne pigerne skal have, men det er for tidligt endnu at afsløre, sagde parret til Kendte.dk ved premieren på ’Saturday Night Fever’ i Falkonersalen i sidste uge.

Sådan bliver det

Selvom parret ikke vil fortælle navnene endnu, gav de dog en lille hentydning.

- Vi kan sige, at da vores navne, Morten og Frederik, er ret klassiske, så bliver pigernes det nok også, lød det hemmelighedsfuldt.

Alt går godt med graviditeten

Ved samme lejlighed forsikrede parret, at alt er som det skal være.

- Pigerne har det godt, og Nanna klarer det til UG, sagde de afslutningsvis.

Powered by Labrador CMS