Philip May dansede for de døde

Den tidligere militærmand mindedes soldaterkammeraterne i ’Vild med Dans’

Offentliggjort

Iført en baret og sine militærmedaljer indtog Philip May fredag aften dansegulvet i ’Vild med Dans’ til Tobias Rahims ’Når mænd græder’.

Med hans og Camilla Dalsgaards danseoptræden ønskede han at ære de fem nære venner, han mistede i løbet af et halvt år under sin tid som soldat kort før og under Afghanistan-krigen i 2010.

- Det har været fantastisk efter så mange år at få lov til at hylde og huske dem. Jeg er stolt af, at jeg gjorde det, sagde den 35-årige realitystjerne efter showet til Kendte.dk.

Tårer for de faldne kammerater

Philip May fik tårer i øjenekrogene, da han var færdig med dansen.

Baggrunden for mindedansen var, at han fire uger før udsendelsen mistede to af sine bedste kammerater under en øvelse på Oksbøl Kaserne, hvor der skete en morterulykke. Under krigen mistede han yderligere tre venner, og det skete altsammen på bare et halvt år.

En livslang kamp med PTSD

Philip May er heller ikke sluppet for men efter udsendelsen, og han lider af Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).

- Det har jeg resten af livet. Med de rette værktøjer ved hånden, prøver jeg at leve med det, lød det fra Philip May.

En følelsesladet danseoplevelse

Camilla Dalsgaard havde koreograferet dansen, og da hun åbnede op for det, måtte hun også knibe en tåre.

- Det var meget rørende og ret vildt at blive en del af Philips historie, sagde hun, hvorefter de takkede hinanden med en krammer.

Philip og Camilla lod tårerne trille før og efter mindedansen.
Philip May har fået ar på sjælen efter udsendelsen til Afghanistan i 2010.
Powered by Labrador CMS