Skal på scenen med stor stjerne
Andrea Lykke skal optræde på den store klinge
En stor ære er tilfaldet den tidligere 'Vild med Dans'-deltager og sanger Andrea Lykke.
I maj og juni skal hun nemlig optræde sammen med den blinde italienske stjernetenor Andrea Bocelli, 66, i Portugal og Polen.
Stor glæde
- Jeg fik mulighed for at sende nogle demoer til hans bagland, og de var superglade og ringede mig op, afslørede den 27-årige sanger til Kendte.dk ved sidste uges premiere på 'Sommerbogen' i Grand Teatret.

På verdensturné
- Jeg er med andre ord med på hans verdensturné, men har ikke mødt ham endnu. Det er noget med en tre timers generalprøve med stort kor og orkester dagen før vores optræden, lød det videre.
Kæmpe oplevelse venter
- Det føles vildt og surrealistisk og er selvfølgelig en stor ære. Men også en smule angstprovokerende, fortsatte den tidligere 'Vild med Dans'-deltager.
Kender allerede repertoiret
- Han er en af de største stjerner i verden, og jeg har lyttet og sunget flere af hans kendte sange. Jeg kender repertoiret og kan øve mig herhjemme, fortsatte sangfuglen.